Stilhedsdag i Yogaverset

Midt i januar, når julefesterne er blevet afløst af hverdage, og lyset stadig er begrænset til få timer om dagen, tilbyder jeg en dag med forkælelse til din krop og dit sind. En dag, hvor vi laver blid yoga, mindfulness og afspænding sammen – det meste af tiden i stilhed – hvilket giver mulighed for at finde en dybere ro og et større nærvær.

Det foregår lørdag den 13. januar 2024 kl. 9 til 16 med ca. en times frokostpause, og vi mødes i hjertet af Ringsted, i de nyindrettede smukke lokaler hos Yogaverset, Tinggade 2A st. tv. 4100 Ringsted.

Det kræver intet forhåndskendskab til yoga eller meditation at være med, blot en almindelig evne til at bevæge dig.

Prisen er 480 kr. pr person, og du tilmelder dig ved at sende en e-mail til yogahvil@gmail.com eller en SMS på 4137 1139. Betaling sker først, når du har modtaget en bekræftelse fra pr. e-mail, så skriv din mail ved tilmelding.