For dig, som overvejer at begynde at gå til yoga.

Jeg mødes jævnligt af de samme forbehold, når folk møder mig, og samtalen kommer ind på yoga. – Ikke fordi jeg prøver at presse nogen til at gå til yoga hos mig, men måske kommer min glæde ved yogaen alligevel til at virke lidt som en salgstale…. Hm!

Lad mig starte med at slå én ting helt fast:

Du skal begynde til yoga for din egen skyld, og ikke på grund af et socialt pres.

Med hensyn til forbeholdene, så er det helt ok at være i tvivl, eller slet ikke at have lyst. Så meld dig til tennis i stedet. Men tænk nu, hvis dine forbehold ikke stemmer med virkeligheden? Det ville da være ærgerligt, hvis du troede yoga var noget andet end det er. Derfor vil jeg prøve at adressere de mest almindelige forbehold her – måske genkender du nogle af dem.

”Jeg er ikke smidig nok”

Da min datter skulle begynde i skole og vi spurgte, om hun glædede sig, var svaret: ”Ja, men jeg ved ikke om jeg er klar – jeg kan jo ikke læse”. Det kan vi sagtens se det sjove i, men helt ligesom hun lærte at læse i løbet af det første år i skolen, vil din krop, når du begynder at dyrke yoga, også blive smidigere. Måske bliver det aldrig til en fuld lotusstilling, men det er ikke så vigtigt, hvor smidig du er. Det interessante er, at yoga finder sted i processen, mens du arbejder med kroppen og den gradvist slipper den træghed, som har begrænset dig. Du behøver altså ikke være smidig for at begynde til yoga, men du bliver sandsynligvis smidigere i løbet af en sæson eller to.

”De andre er meget dygtigere end mig”

Vi lever i et samfund, hvor det meste af det, vi laver, bliver målt og vejet – på jobbet skal vi yde det bedste, i sociale sammenhænge skal vi vise, at vi har styr på livet, se slanke og veltrænede ud og altid være den bedste udgave af os selv. – Og i mange sportsgrene, er konkurrenceelementet helt centralt og motiverende.

Der er ikke noget galt med at gøre sig umage eller gerne ville være den hurtigste på løbeholdet. Imidlertid har dette ydre og indre sociale pres hos et stigende antal mennesker taget overhånd og resulteret i dårligt selvværd, angst, stress eller depression. Hvis man aldrig føler sig god nok, kan tilværelsen godt gå hen og blive trist, og det er da sørgeligt, når vi nu kun har det ene liv.

Yoga handler for mig om at lære at være i stue med sig selv – ikke så meget om, hvorvidt man er dygtig til at lave en stilling, eller har en krop, som opfylder bestemte mål. Når du ruller yogamåtten ud og begynder at bevæge dig fra yogastilling til yogastilling, behøver du ikke at sammenligne dig med andre. Du behøver heller ikke imponere yogalæreren med flotte stillinger eller din evne til at stå længe i en krigerstilling. Yogamåtten er dit frirum, en konkurrencefri zone, hvor du kan få lov til at arbejde med kroppen og sindet, lige der hvor du er klar til det. Jeg vil guide dig til at udføre stillingerne, så du får en ide om, hvor du skal hen, men derudover er det din helt egen proces, og det er lige der – i den proces – du laver yoga.

”Ja, men hende Berit, hun er bare så dygtig til yoga!” hører jeg af og til. Men selv om Berit er god til sin håndstand, kan det sagtens være, at hun har det rigtigt dårligt, måske dømmer sig selv og andre virkelig hårdt, og dermed ikke er særligt god til at være i stue med sig selv. Så det kan være, at Berit har mindst lige så meget at lære om yoga, som du har – bare på nogle andre områder.

Også som yogalærere har vi vores begrænsninger. Jeg kom selv i gang med yogaen meget sent, og jeg er f.eks. ikke god til at stå på hænder. Men jeg tillader mig at undervise i yoga alligevel, fordi der er så mange andre fine ting at lære. At kunne være sammen med sig selv og sin egen uperfekthed – det er en gave.

”Yoga er kun for kvinder”

Der findes mange forskellige typer yoga, og nogle af dem henvender sig til bestemte mennesker, kvinder, mænd, gravide, teenagere osv.

Den yoga, jeg deler, henvender sig til alle over 15 år, og der er mænd på de fleste af mine hold! Jo, der er en skæv kønsfordeling med en overvægt af kvinder, men det er mit generelle indtryk, at mændene føler sig godt tilpas.  Uanset køn, er det min oplevelse, at mange kommer til mig med problemer i ryg, knæ og skuldre. Og de fortæller, at yogaen hjælper dem, lindrer smerter og gør dem mere bevægelige og glade.  Så hvad enten du er ung eller gammel, mand, kvinde eller nonbinær, tynd eller tyk, så er du velkommen på mine yogahold.

”Jeg er for gammel”

En høj alder er ikke nogen hindring for at være med på mine hold, og på de hensyntagende hold med blid yoga, har jeg deltagere over 80 år. Det er dog svært, hvis du har meget nedsat hørelse, da instruktionerne generelt fortælles og ikke altid vises. Det er også bedst, hvis du kan komme op og ned fra gulvet ved egen hjælp, og at du kan stå på alle fire.

Hatha yoga er lidt mere krævende og forudsætter en vis styrke, men her kan de fleste sagtens være med.

”Yoga giver for lidt, jeg vil hellere løbe en lang tur”

Det er korrekt, at pulsen ikke kommer så højt op, når du dyrker yoga, som når du løber en tur. Du forbrænder heller ikke så mange kalorier, og yoga tager længere tid. Så er din hverdag meget presset, kan jeg godt sætte mig ind i dette forbehold. Imidlertid giver mange sportsgrene en skæv og ensidig belastning af kroppen, som på længere sigt kan give skader. Musklerne bliver korte, bindevævet bliver stivere, og det kan give fejlbelastninger af leddene med tiden. Yogaen hjælper til at genoprette balancen i kroppen, og holde musklerne og bindevævet smidigt, så du kan bruge kroppen mere hensigtsmæssigt. Vidste du, at mange elitesportsudøvere også får yogaundervisning, for at bevare smidigheden?

”Jeg vil ikke sidde i rundkreds og sige mærkelige lyde”

Jo, det sker, at vi gør det, men det er meget begrænset på mine hold. Vi bruger af og til lyde og sang til et bestemt formål, men det er relativt sjældent. Du vil altid få at vide, hvad formålet er, og du vil altid kunne vælge at springe øvelsen over. Men jeg slutter altid timerne af med et Namasté – af nogen oversat til ”Hej” – and andre til ”det guddommelige i mig hilser det guddommelige i dig”.

”Skal jeg så gå i indisk batik-tøj eller stramme yogatights?”

Nej, de fleste kommer i deres lune træningstøj, løbetøj, tights eller joggingtøj. Yogatights er fine at lave yoga i, men det er ikke nødvendigt. Tøjet skal bare være blødt og strækbart og uden store lynlåse og lignende. Lag-på-lag er godt, når man dyrker yoga, da kropstemperaturen skifter under en yogatime. Af hensyn til dine medkursister, skal tøjet ikke lugte af sved (som gamle løbe t-shirts ofte gør).

”Jeg ser dum ud, hvad mon de andre tænker”

Når vi laver yoga, laver alle som regel de samme øvelser. De fleste har så travlt med at lave selve øvelsen, at de ikke også har tid til at se på de andre på holdet. De glemmer faktisk, at der er andre i rummet. Den eneste, som kigger på eleverne, er yogalæreren, og jeg synes ALDRIG, at nogen ser dumme ud!

Jeg håber, du er blevet lidt klogere på, hvad yoga er og ikke er, men den bedste måde at finde ud af det på, er at komme og prøve. Kig på holdoversigten og find dig et hold, som du tror, passer til dig – og har du andre spørgsmål, er du ALTID velkommen til at ringe eller skrive til mig😊

Namasté,

Karen